Skip to content
Rundvisninger og ture hos FOF København

Kirsebærvin og Dodekalitten på Lolland

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk 

Med udsigt over hav og land ved Kragenæs, hvorfra bådene går til frugtøerne Fejø og Femø, knejser Dodekalitten, 12 primitive stenfigurer af overmenneskelig størrelse, hvoraf foreløbig halvdelen er opstillet - et hedensk soltempel, beslægtet med Englands Stonehenge. 

Vi får en omvisning, der underlægges af stemningsskabende musik. Efter frokosten i den gastronomiske kro ved Onsevig, »Den fuldkomne Fisker«, besøger vi herregården Frederiksdal, midt i blomstrende kirsebærplantager, hvor højt værdsatte kirsebærvine og – likører produceres. Vi får omvisning og smagsprøver i det moderne produktionsanlæg og kan også kaste et blik på den smukke barokke herregård i den romantiske have. 

Bus, entréer, guide og frokost ekskl. drikkevarer er inkluderet i prisen.