Skip to content
Rundvisninger og ture hos FOF København

Rundt om middelalderens Øresund

Med kulturhistoriker Flemming Jerk

Fra gammel tid var Øresund vigtig for handelen med Rusland og det fjerne Østen og berømmet for sit sildefiskeri. Vi kører over Broen til den genskabte, maleriske vikingeboplads ved Foteviken og fortsætter ud på »Skåneøret« til de hyggelige småbyer Skanør og Falsterbo med kirker, som viser middelalderens rigdom.

Næste stop er Malmøhus, Christian III´s borg, og derefter venter den varme lunch under hvælvingerne i hansakøbmanden Jørgen Kocks statelige hus. Vi fortsætter op ad kysten til Landskrona med endnu en af Christian III’s borge bag vældige bastioner og når også et glimt af »Kärnan« i Helsingborg, det største og bedst bevarede af alle middelalderens kærnetårne.

Turen går hjem over Øresund »med Kronborg om styrbord«.

Bus, bro, færge, entre og frokost er inkl. i prisen.

Husk billedlegitimation.