Skip to content
Rundvisninger med FOF København

Frederiksberg have – en havevandring

Frederiksberg have – en havevandring

Haver er steder, men haver er også fyldt med betydning og drømme. På denne kulturhistoriske havevandring tager vi med kulturhistoriker og litterat Karin Esmann Knudsen gennem Frederiksberg Have, et af de første romantiske haveanlæg i Danmark.

Vi vandrer ad stierne under trækronerne og direkte ind i romantikernes bevidsthed. Vi går forbi det kinesiske lysthus, det antikke tempel, forbi hejren på Andebakkeøen og stendyssen.

Adam Oehlenschläger skrev sit romantiske digt »Guldhornene« efter en vandretur i Frederiksberg have. Haven spiller også en rolle i H.C. Andersens »Mit livs eventyr«. Vores haveguide Karin Esmann Knudsen har forsket i havers betydning gennem mange år og senest udgivet bogen »Paradis på jord. Havernes kulturhistorie«.

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture