Skip to content
Foredrag og debat hos FOF København

I sporet på den spanske syge

I sporet på den spanske syge

I 1918 blev Danmark ramt af den spanske syge – en influenzapandemi, der slog 15.000 danskere ihjel.

På denne byvandring besøger vi en række steder, som hver især fortæller deres egen historie om tragedien. Vi begynder på Assistens Kirkegård, hvor vi bl.a. ser gravstederne for en gruppe krigsfanger der døde under pandemien, en fremtrædende læge og forsker der forsøgte at bekæmpe den, samt en skolekøkkeninspektrice der med sin frivillige indsats gjorde en stor forskel under den spanske syge.

Herefter går turen videre rundt i de små nørrebroske gader, hvor fattige familier boede sammenstuvet i små lejligheder, der udviklede sig til sande smittereder.

Tommy Heisz har netop udgivet »Den spanske syge – Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark«.