Skip to content
Forårsudstillinger 2024

5 aktuelle kunstudstillinger

5 aktuelle kunstudstillinger

Tag med på omvisning i forårets aktuelle udstillinger på nogle af hovedstadsområdets største museer. Kunstformidler Helene Lykke Evers introducerer hver enkelt udstilling og udvælger enkeltstående værker, som danner afsæt for en fælles undersøgelse af kunstværkernes betydning og deres kunsthistoriske sammenhæng.

 

1. Maleren Kirsten Kjær, Sorø Kunstmuseum

Maleren Kirsten Kjærs (1893-1985) originale portrætmalerier emmer af nærvær med deres insisterende blikke, komplekse menneskeskildringer og farvestærke, symbolske baggrunde. Gennem sine portrætter skabte hun et stærkt billede af sin tid og dens mennesker.

 

2. Efter naturen, Glyptoteket

I Efter naturen dykker Josefine Klougart ned i menneskets forhold til naturen set gennem kunstens prisme. Naturen, som vi kendte den, eksisterer ikke længere. Gennem kunsten udforsker hun dens skønhed og forsvinden i vores moderne virkelighed.

 

3. Iselin Forslund Toubro, Gl. Holtegaard

Iselin Forslund Toubros udstilling er en totalinstallation, der med skulpturelle genstande, rekvisitter og arkitektoniske elementer fortæller om de omrejsende skandinaviske håndværkere, der rejser “på valsen”.

 

4. Tove Storch, Gl. Strand

Kraftfulde og modstandsdygtige materialer som jern og beton møder deres skrøbelige og forgængelige modstykker i form af sæbe og silke, når den danske billedkunstner Tove Storch indtager GL STRAND. Sat sammen i antydningsvist figurative forløb, fortæller værkerne deres egen historie, samtidig med at de går i dialog og clinch med kunsthallens arkitektoniske rammer.

 

5. Alberto Giacometti, SMK

SMK viser en udstilling af den berømte schweiziske billedhugger, maler og tegner Alberto Giacometti (1901-1966), der sætter fokus på hans kamp for at indfange essensen af verden omkring ham og hans optagethed af portrættet og menneskefiguren.

 

Foto: Citronlunden i Bordighera, (1884-1884), Claude Monet © Ny Carlsberg Glyptotek

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture