Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.

Besøg ARKEN med FOF København

5 aktuelle udstillinger

Tag med på omvisning i efterårets aktuelle udstillinger på nogle af hovedstadsområdets største museer. Kunstformidler Helene Lykke Evers introducerer til hver enkelt udstilling og udvælger enkeltstående værker, som danner afsæt for en fælles undersøgelse af kunstværkernes betydning og deres kunsthistoriske sammenhæng. Prisen er eksklusive entré.

Ret til ændringer forbeholdes.

 

1. Frederik Næblerød, Gl. Holtegaard

Oplev den ekspressive danske billedkunstner Frederik Næblerød (f. 1988), når han i efteråret 2023 indtager Gl. Holtegaards udstillingsrum. Frederik Næblerøds kunst bærer præg af et ekspressivt udtryk og en skabertrang, der kan mærkes langt ud over rammen. Sammen med stærke kontrastfulde farver er det med til at give hans kunst en særlig original og medrivende energi.

 

2. Marie Krøyer, Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling sætter i efteråret 2023 fokus på kunstneren Marie Triepcke Krøyer Alfvén (1867-1940) i en større udstilling med hendes billedkunst, indretning og design. Udstillingen afdækker nye sider af Marie Krøyer, de netværk hun bevæger sig i og de kilder, som hun drager inspiration fra. Hermed er det også ambitionen at give plads til nye fortællinger om den sene danske 1800-tals kunst og sætte hendes værk og virke ind i en international kontekst.

 

3. Barok, SMK

Sanselighed og stærke følelser! Den store udstilling fortæller den sprudlende historie om europæisk barok. En brydningsperiode, hvor religionen bliver udfordret, og hvor filosofi og videnskab får ny betydning. En periode, hvor man dyrker idéen om livet som et teater: At vi mennesker blot er skuespillere på livets scene.

 

4. BUTTERFLY! ARKENs samling kurateret af Esben Weile Kjær

Esben Weile Kjær lyser på den danske og internationale kunsthimmel som en ung komet. Nu kuraterer han ARKENs samling af dansk og international samtidskunst. I udstillingen »BUTTERFLY!« bliver den besøgende inviteret til at opleve ARKENs værker i en scenografi, der minder om en forladt skaterpark eller et filmset, der ikke længere er i brug.

 

5. Emily Gernild, Gl. Holtegaard

I efteråret 2023 præsenterer Gl. Holtegaard en soloudstilling af den danske billedkunstner Emily Gernild (f. 1985), som er kendt for sine farvestærke og sanselige malerier, der blander motiver fra hverdagen med drømmeagtige scener og vækker minder om dufte, former, farver og stemninger. Emily Gernild får det figurative og det abstrakte til at spille sammen på forunderlig vis i malerier, der trækker tråde til såvel 1600-tallets hollandske stilleben-maleri med opstillede genstande.

 

Foto: BUTTERFLY! ARKENs samling kurateret af Esben Weile Kjær. Micha Klein, Crystal Powder from God, 2000. Foto: Lasse Dearman

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 14.09.2023 12:15-13:15 Gl. Holtegaard Helene Lykke Evers
2 Torsdag 05.10.2023 12:15-13:15 Den Hirschsprungske Samling Helene Lykke Evers
3 Torsdag 26.10.2023 12:15-13:15 Statens Museum for Kunst Helene Lykke Evers
Se alle Se færre
Underviser

Helene Lykke Evers

Uddannelse: Jeg er mag.art. i kunsthistorie med speciale i islamisk og byzantinsk billedteologi.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har siden 2013 arbejdet som formidler og underviser ved flere forskellige museer og folkeoplysningsskoler.

Andet: Som kunstformidler vægter jeg muligheden for, at deltagerne kan opleve kunsten på egen hånd meget højt, da kunst er skabt til at blive set og oplevet i virkeligheden. Jeg er meget kommunikerende, spørgende og dialogsøgende i min formidling, da kunsten for mig først bliver levende, når den bliver italesat og analyseret af den nysgerrige beskuer.

Læs mere på helenelykkeevers.dk