Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.

Rundvisninger og ture hos FOF København

Slow Art på Statens Museum for Kunst

Har du brug for at sætte tempoet ned? Vil du gerne fordybe dig mere i kunstens verden? Nyder du at gå på kunstmuseum? Så tag med kunstformidler Helene Lykke Evers på opdagelse i Danmarks ældste og største kunstsamling – Statens Museum for Kunst.

Du får en introduktion til få, nøje håndplukkede kunstværker, kunstneren bag værkerne og den kunsthistoriske kontekst. Samtidig lærer du også vores nationale kunstsamling bedre at kende. Nogle af de temaer, vi kommer til at berøre, er sanselighed, beskuerens inddragelse, den gode fortælling, teknik, materialer og æstetik.

Vigtigst af alt er dog, at vi hver gang tager os god tid, når vi nærstuderer 3-4 kunstværker fra forskellige perioder. Vi bruger vores øjne, kropslige forståelse, øvrige sanser, tanker og fantasi, når vi undersøger kunstnerens teknik og materialevalg, værkets udtryk og symbolik samt museets kuratering.

Kom med på opdagelse i kunstens verden på Statens Museum for Kunst, når vi under titlen “Slow Art” kommer ned i tempo og dykker ind i kunstens farverige og finurlige univers.

Værd at vide

På museet er der mulighed for at låne en skammel, som man kan medbringe i salene. Prisen på kurset er eksklusiv entré til museet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 03.11.2023 11:00-12:00 Statens Museum for Kunst Helene Lykke Evers
2 Fredag 10.11.2023 11:00-12:00 Statens Museum for Kunst Helene Lykke Evers
3 Fredag 17.11.2023 11:00-12:00 Statens Museum for Kunst Helene Lykke Evers
Se alle Se færre
Underviser

Helene Lykke Evers

Uddannelse: Jeg er mag.art. i kunsthistorie med speciale i islamisk og byzantinsk billedteologi.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har siden 2013 arbejdet som formidler og underviser ved flere forskellige museer og folkeoplysningsskoler.

Andet: Som kunstformidler vægter jeg muligheden for, at deltagerne kan opleve kunsten på egen hånd meget højt, da kunst er skabt til at blive set og oplevet i virkeligheden. Jeg er meget kommunikerende, spørgende og dialogsøgende i min formidling, da kunsten for mig først bliver levende, når den bliver italesat og analyseret af den nysgerrige beskuer.

Læs mere på helenelykkeevers.dk