Tag med forhenværende skovrider Klaus Waage på vandring til udvalgte steder i hans gamle territorium. Turen går til så mange gamle, navngivne træer, som vi kan nå på et par timer. De ældste går tilbage til 1300-tallet! Vi møder Skovfogedegen, Ulvedals- eller Teateregen, Christian den 5.s eg og mange flere. De ikoniske træer fortæller historie, og de sære anekdoter knyttet til dem giver fantasien frit løb.