Skip to content
Ud i naturen med FOF København

Dyrehavens blomstrende hvidtjørne

Dyrehavens hvidtjørne er en historie for sig. Kom med tidligere skovrider Klaus Waage på vandring til hvidtjørnesletten, pesttjørnene ved Tårbæk Kirke, Christian den 5.'s eg og andre seværdige steder i Dyrehaven. Se tjørnene blomstre, og hør om deres særheder og historie.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 21.05.2021 16:30-18:30 Røde Port ved Taarbæk Kirke Klaus Waage
Turleder

Klaus Waage

Uddannelse: Forstkandidat.

Andre faglige kvalifikationer: Skovrider i Jægersborg Skovdistrikt 1982-2011. Kgl. Jægermester 1993-2011.

Undervisningserfaring: Jeg har en bred erfaring inden for undervisning, som: undervisningsassistent på Skovbrugsinstituttet, driftsøkonomi og driftsplanlægning, underviser på Skovskolen, fotogrammetri og opmåling. Senere censor begge steder. Foredragsholder gennem mange år fortrinsvis om Dyrehaven, skovbrugshistorie, hjortevildtet, jagt og andre erfaringer fra 29 år i Dyrehaven.

Andet: Som skovrider har jeg været initiativtager til renovering af Rådvad by og etableringen af naturskolerne i Rådvad, Kalvebod og Tårnby. Jeg har stået for åbningen af og drift af Vestamager 1983-2011, og ligeledes stået for idé og gennemførelse af skovrejsningen på Sydamager. Derudover er jeg initiativtager til projektet ”Revitalisering af Københavns nyere Befæstning”, og til Mølleå-Projektet og ”Parforcejagtsystemet som Verdensarv”.