Skip to content
Ud i naturen med FOF København

Vestskoven er blevet fuldvoksen!

Med biolog Poul Evald Hansen

Danmarks største nye og bynære skov er blevet et dejligt sted! 50-årsfødselsdagen blev fejret i 2017.

Lær noget af denne store skov at kende sammen med en lokalkendt guide, der har været med fra starten. Du hører hele historien om, hvordan skoven blev til, og hvordan den udviklede sig, og du ser med egne øjne den nu fuldvoksne skov. Hør også om den løbende vedligeholdelse og pleje med udtydning blandt de efterhånden rigtigt store træer.

Vi har udset os området omkring Harrestrup Mose, som er et af de mest naturrige i den næsten 15 km2 store skov. Her er mange sangfugle, og bl.a. nattergalen vil formentlig synge for os.

Vi finder et hyggeligt sted at holde pause og spiser vores medbragte mad.

Turen gennemføres uanset vejret. Husk solidt fodtøj, mad og drikke. Hent evt. en folder med kort over området på naturstyrelsen.dk/publikationer.

Vi mødes ved P-pladsen Orchidévej/Ballerupvej.