Skip to content

Velkommen til vores nye hjemmeside! Siden er stadig under opbygning. Oplever du problemer, eller har du spørgsmål, kan du træffe kontoret på kogebugt@fof.dk eller tlf. 5665 5322. Er du i tvivl om coronapas, kan du se vores retningslinjer nederst på siden.

COVID-19 retningslinjer

Besøg på Eremittageslottet

v. Anne Cornelius.

Eremitageslottet ligger højt på en bakketop i Dyrehaven. Fra slottet er der en flot udsigt over Eremitagesletten og Øresund, og i godt vejr kan man nyde kigget til Sverige. Det lille jagtslot blev bygget i 1736 af hofbygmester Lauritz Thurah for Christian d. 6. Kongen ønskede et sted, hvor han kunne hvile ud efter jagt og invitere de fineste gæster på middag. Eremitageslottet står stadig til rådighed for kongefamilien. Slottet er blevet gennemgribende restaureret, og det er muligt at få adgang til de historiske interiører i selskab med en guide fra slottet. På omvisningen fortælles om jagtslottets historie frem til i dag. Vi hører bl.a. om, hvorfor slottet hedder Eremitageslottet, og får fortællinger om dramatiske parforcejagter, der sammen med et elevatorbord gjorde Eremitageslottet til et helt særligt sted at besøge også dengang.

Efter besøget på Eremitageslottet nydes frokosten i Peter Lieps Hus. Restauranten har navn efter en tidligere skytte og skovløber, som drev traktørsted her fra 1888 til sin død i 1896. Stedet er blev ombygget flere gange gennem tiden, men Peter Liep nåede at sætte så meget præg på stedet, at det siden har båret hans navn.

NB. Slottet er ikke egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 21.09.2021 10:50-13:00 Se Infoboks Anne Cornelius

Anne Cornelius