Skip to content
Poul Bundgaard, Ove Sprogø og Morten Grundwald som tyvene Kjeld, Egon og Benny

Fredagstræf i Portalen - forår 2023

Fredagstræf i Portalen - forår 2023

Rundt i den humoristiske verden 
”Vejret er godt, så længe man kan trække det”, sagde Storm P, og ” Smilet er den korteste afstand mellem mennesker” sagde Victor Borge. Lillian Hjorth Westh vil tage tilhørerne med på en humoristisk rundrejse sammen med Halfdan Rasmussen, Victor Borge, Storm P, Johannes Møllehave, og andre der har sat præg på vores humoristiske verden.
Lillian Hjorth Westh
Fre. 13.01.2023, kl. 14.00 - 16.00 

”Mit liv i Israel” 
Sarah Arnd Linder er dansker bosat i Israel på 16. år, hvor hun har taget det meste af sin uddannelse. For syv år siden grundlagde Sarah "Political is Personal - PiP" - et projekt, baseret på interviews med israelske og palæstinensiske kvinder, der frit fortæller, hvorledes konflikten har påvirket deres hverdag.  

I dette foredrag kommer hun også ind på sit eget, personlige forhold til Israel - sin personlige tilknytning, sine erfaringer og oplevelser i området, som har været med til at skabe hendes politiske holdninger ift. Israel og de palæstinensiske områder.  
Sara Arnd Linder
Fre. 10.02.2023, kl. 14.00 - 16.00

Olsenbanden
Oplev et underholdende foredrag om den største succes i dansk filmhistorie. Få et indblik i hovedpersonerne og skuespillerne bag de legendariske og folkekære karakterer. Hvorfor blev filmserien en kæmpe succes, og hvorfor holder de stadigvæk her 50 år efter? Per fortæller om sit samarbejde med Morten Grunwald - der udover rollen som Benny havde et langt liv i dansk teater. 


Oplev et foredrag fuld af personlige anekdoter og minder fra en tid, hvor alting var lidt mindre kompliceret. Per sørger for, at foredraget også bliver visuelt spændende, da han hiver gamle billeder og videoer frem fra gemmerne. Nogle af dem har du med garanti set før, og andre billeder er forbeholdt de få. 
Per Kuskner
Fre. 03.03.2023, kl. 14.00 - 16.00

Dansk Melodi Grand Prix 
I denne festlige afslutning på sæsonen dykker vi ned i de danske bidrag til Melodi Grand Prix gennem tiderne.
Lise Nees  
Fre. 17.03.2023, kl. 14.00 - 16.00

 

Unummererede siddepladser.

Dokumentation for betaling forevises ved indgangen.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.