Skip to content

Vi opdaterer vores systemer fra den 28/9 kl. 17 til og med den 2/10 kl. 05. Det vil i dette tidsrum ikke være muligt at foretage tilmeldinger.

Foredrag med Rasmus Krath ved FOF Køge Bugt

Rasmus Krath - Med drone i Columbia

Rasmus Krath - Med drone i Columbia

Eventyrer Rasmus Krath har rejst tre måneder i Colombia med en splinterny lille drone, som blev sendt i luften utallige gange undervejs på rejsen og har hjembragt film og fotos, der giver et helt nyt perspektiv på det at rejse – og et rejseforedrag. Vi bliver præsenteret for et nutidigt og ekstremt alsidigt Colombia - lige fra Stillehavskysten over bjergene i midten af landet, ind i regnskoven og op til det Caribiske Hav og storbyen Cartagena - en af verdens flotteste byer.

Rasmus fortæller Colombias historie - fra den spanske kolonisation op til nyere tid, hvor den berygtede narkobaron Pablo Escobar terroriserede landet i 1980´erne, indtil hans død i 1993. Publikum møder Colombias folk, kultur og får Rasmus’ tanker til, hvor det smukke, men stadig til dels borgerkrigsplagede land er på vej hen. Alt sammen krydret med en masse god musik og tilsat en lang række visuelle effekter på lærredet - så det er bare at læne sig tilbage og blive forført af et af klodens mest både betagende og komplekse lande.

Værd at vide
Unummererede siddepladser.

Dokumentation for betaling forevises ved indgangen.

Rasmus Krath