Lad dig inspirere af bogbindingens verden og frembring en smukt indbundet æske af eget design, når vi fremstiller og dekorerer vores egne æsker. Du får en grundig gennemgang af fremgangsmetode og teknikker, hvorefter vi limer pappet sammen til en æske. Æsken beklædes herefter med valgfrit bogbinderlærred udvendigt og elefanthud indvendigt. Du kan med fordel dekorere æsken med f.eks. et broderi efter eget design (i størrelsen fra 5 x 5 cm til max. 10 x 10 cm).
Værd at vide
Holdet henvender sig til både nybegyndere og øvede.
Underviser kontakter dig inden kursusstart for at afstemme størrelse og farve.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 26.01.2024 | 17:00-19:45 | Brogade 19.1, Køge | Sonja Lene Jensen |
2 | Lørdag 27.01.2024 | 08:30-14:55 | Brogade 19.1, Køge | Sonja Lene Jensen |
Sonja har i en årrække undervist i broderi på flere niveauer, herunder i aftenskoleregi. Sonja ynder at binde kreativitet og praktikalitet sammen i hendes undervisning, og hun tager ofte udgangspunkt i ældre og klassiske motiver, som fortolkes på ny og får nyt liv.
"Jeg nyder roen broderi giver mig, og elsker at give både ro og inspiration til at komme i gang eller komme videre med broderiet til dig".