Skip to content
Broderi med frie sting, Kreative Kurser hos FOF Køge Bugt

Broderi - frie sting

Broderi - frie sting

Med nål og tråd vil vi få dit stof til at blomstre!

Drømmer du om mere farve på hverdagen og om at have lækre materialer mellem hænderne, alt imens du kommer i en tilstand af flow? Om du er begynder, eller har mange års erfaring, så kan dette være et inspirerende kursus for dig, der har eller ønsker at have broderi mellem hænderne.

På dette hold beskæftiger vi os med at omdanne inspiration til broderimotiver. Med afsats i form og farve får du undervisning i at skabe motiver, som du kan brodere op. Vi taler om materialer og sammensætning af farver, og du lærer at designe et mønster helt fra bunden. Undervisningen vil være helt overordnet og ned til detaljen, både i forhold til designprocessen og den endelige udførsel.

Vi vil arbejde med: komposition, valg, optegning og overførelse af motiv, stingtyper, materiale og endelig med montering - altså kyndig vejledning hele vejen fra ide til produkt. Hvis du ikke har en ide om motiv, skal du ikke fortvivle, så vil der være inspiration at hente ved fremmøde.

Værd at vide
Underviser vil have nåle og et bredt udvalg af farver i DMC garn med.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.