Lær at designe og sy din egen unikke, superflotte, praktiske og moderigtig taske i kombineret jute og genanvendt bommuldssnor.
Tasken laves af naturfarvet jute og flettet hvidt bomuldsgarn, har en trækugle som lukning og håndtag (29cm). Tasken har målene h20xl33xb9. Tasken kan du f.eks. bruge til caféen, hverdagen, stranden, studiet eller ”girl’s night out” eller som en gave.
Du bliver guidet og hjulpet ift. at sy tasken fra start til slut.
Du er velkommen til at tage din egen symaskine med. Arbejdet i jute materialer kræver en symaskine med en kraftig motor på min. 50 watt med zigzag funktion og special fod til zigzag. Højden på trykfoden skal være min. 9mm).
Værd at vide
Deltagelse på kurset forudsætter, at du har været på workshop 1 og 2.
På kursuset vil du have mulighed for at købe alt, hvad du behøver (betaling via MobilePay). Påregn maksimum 300 kr. i materialer. (jute, bomuldssnor, sytråd, nål, dekorative elementer)
Alle udvisningsmaterialer vil være på dansk, men da underviseren stadig er ved at lære dansk, vil hendes mand være med på kurset og hjælpe med oversættelse, hvor det er nødvendigt.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 20.04.2024 | 10:00-14:35 | FOF Huset A, Greve | Elena Poulsen |
2 | Søndag 21.04.2024 | 10:00-14:35 | FOF Huset A, Greve | Elena Poulsen |
Elena Poulsen startede i februar 2023 som iværksætter og etablerede et boliginteriør og mode-accessories designerbrand, Elena Poulsen Collection, (@Elena_Poulsen_collection) - et univers af lækre håndlavede kurve, dækkeservietter og tasker med fokus på design, bæredygtighed og kvalitet. Elena designer og producerer alle produkterne i hånden, og lader sig inspirere af de klassiske elementer i dansk design såsom enkelthed, naturlige materialer, høj kvalitet og godt håndværk.
Produkterne er lavet med nænsomhed og kærlighed af naturlige, miljøvenlige og bæredygtige materialer – såsom jute, genanvendt bomuldssnor og andre recycled og upcycled materialer.
Kærligheden til håndarbejde og at skabe fik Elena fra sin mormor og mor, og hun dimitterede som 18-årig fra en design og håndværkskole med et diplom i Tøjdesign. Som en hobby har hun syet til familie, venner og bekendte.
“Jeg vil rigtig gerne dele min glæde ved selv at designe og lave flotte boliginteriør produkter, så derfor tilbyder jeg forskellige workshops, hvor du bl.a. vil lære at designe og sy dine egne dækkeservietter, bordskånere, kurve og måske tasken, som du altid har drømt om, men aldrig har kunnet finde.”