Skip to content
Blomster og planter malet i abstrakte motiver

Akrylmaling - mal abstrakte plantemotiver

Akrylmaling - mal abstrakte plantemotiver

Naturen er den mest fantastiske inspirationskilde, og har du lyst til at eksperimentere med at male dit personlige indtryk af et blomster-/planteunivers, så er dette kursus måske noget for dig.

På holdet laver vi nogle fælles øvelser med fokus på komposition, lys/mørke balance og farver samt individuelle forløb, hvor du arbejder med din egen idé ud fra kyndig, individuel vejledning. Du får masser af kreative tips og tricks i forhold til:

Hvordan fortolker man et konkret motiv (fx en blomsterbuket) på en abstrakt måde?
Hvordan blander man farver, og hvilke farver er dine signaturfarver?
Hvordan kommer man videre, når man er gået i stå i maleprocessen?

Vi skal i det hele taget have det sjovt, imens vi fokuserer på den kreative proces og forsker i eksperimenterende øvelser, som man også kan bruge hjemme, - for at komme i gang eller for at komme videre, når man er gået i stå.

Kurset er både for dig, der gerne vil i gang med at male og de mere øvede.

Værd at vide
Medbring egne materialer. Materialeliste udsendes inden holdstart.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse mere om underviseren her.