Skip to content
Akvarelmaling Landskaber og Natur, Efterår 2022

Akvarelmaling - Landskaber og natur

Akvarelmaling - Landskaber og natur

For begyndere og letøvede

Dette kursus er skræddersyet til dig, der gerne vil lære grundlæggende akvarelteknik, hvor farvepigmenter og vand giver lys og liv til motivet. Motiverne er landskaber, sø/hav, træer og skovpartier. Vi arbejder med form, komposition, motivets forenkling og løsner det op i frie semiabstrakte udtryk. Du lærer at afstemme farver, vand og lys og få erfaring med akvarellernes forskellige typer pigmenter. Vi skal både arbejde efter fotografiske forlæg, men også uden forlæg, hvor vi arbejder frit, hurtigt og intuitivt med forskellige redskaber og lader motivet opstå (næsten) af sig selv.

Medbring egne materialer.
Bemærk. Materialeliste sendes inden kursusstart.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.