Skip to content

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og senest den 1. juli er hele efterårsprogrammet online. Du kan allerede nu gå på opdagelse

Se alle nyheder

Lær at male portrætter

Lær at male portrætter

At lære portrætmaleriets kunst handler lige så meget om at lære et håndværk, som medfødt talent.

På dette kursus vil du lære at anvende og eksperimentere med en grundlæggende del af portrætmaleriets teknikker. som de er blevet udviklet gennem århundreder fra Rembrandt til moderne portrætmalere i dag. Vi afprøver teknikker som: undermaleri, imprimatura, impasto og lasur. Til sidst i kurset vil vi prøve den populære teknik alla prima efter levende model. Alla prima metoden er en teknik, hvor man arbejder “vådt i vådt” med oliefarver, og metoden blev populær med impressionisterne, men benyttes også meget i dag af realistiske portrætmalere, fordi det giver portrætterne et frisk og levende udtryk.

Du vil lære, hvordan du får portrætlighed frem, men vi har lige så meget fokus på, hvad det er, der gør et portrætmaleri spændende.
Kurset henvender sig til alle, hvad enten du er helt nybegynder eller mere erfaren.

Udgifter af kr. 150,- til levende model må påregnes. Materialeliste tilsendes før holdstart.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.