Skip to content
Prøv kræfter med patchwork og opdag i en verden af kreativitet sammen med FOF Køge Bugt

Patchwork - begyndere

Patchwork - begyndere

- for dig, der ikke har syet patchwork før.

Er du nysgerrig på at prøve patchwork, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Så er dette kursus noget for dig! Her får du mulighed for at udforske denne kreative og givende hobby i et støttende og inspirerende miljø. Patchwork er en tidløs kunstform, hvor du kan skabe smukke og unikke resultater ved at kombinere forskellige stoffer og mønstre.

På dette begynderkursus undervises i patchworkens grundlæggende teknikker. Vi starter med at sy forskellige blokke, og du vil få kendskab til både maskinsyede teknikker og håndsyning. Du guides gennem processen med at skære stoffet, stofsammensætning, montering og quiltning, så du får de nødvendige færdigheder til at fortsætte på egen hånd.

Patchwork er en fantastisk mulighed for at skabe noget unikt og udtrykke personlige stil og kreativitet på - og resultatet er ofte funktionelle og dekorative genstande som grydelapper, tevarmere, dækkeservietter eller lidt på sigt lidt større projekter som tasker, tæpper og tøj.

Værd at vide
Du skal medbringe almindeligt sygrej, blyant, stofrester.

Udgifter til materialer må påregnes, og underviseren kan vejlede dig om, hvor du kan købe stof.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.