På dette weekendkursus er motiverne huse, gader og pladser med forenklede menneskefigurer i bybilledet i fokus. Vi tegner først motivet med blyant og vandfast tusch, og bruger herefter akvarelfarverne frit og flydende til at skabe liv, bevægelse og stemning i billedet.
Kurset er tilrettelagt, så du lærer basisteknikkerne og får tips til at se, hvad der er vigtigt for at kunne gengive en given stemning i dit valgte motiv. Vi kommer rundt om forenkling og komposition, metoder til at fange og gengive dybde med linjeperspektiv og lys/skygge-virkninger, og du lærer at male menneskefigurer i korrekt proportion. Fremgangsmåder og teknik vises i praksis, så det er let at følge med. Der er også god tid til selv at male, afprøve alt i praksis og her får du individuel hjælp, så alle kan være med
Værd at vide
Holdet er for alle niveauer, uanset tekniske forudsætninger.
Medbring egne materialer. Materialeliste udsendes inden kursusstart.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 26.10.2024 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
2 | Søndag 27.10.2024 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
Uddannelse:
Anette Martinussen er uddannet tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har desuden en Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anette har suppleret sine uddannelser løbende med kurser og forløb under bl.a. Glyptoteket og diverse billedkunstnere.
Undervisererfaring:
Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe, er en gave for mig".
Andre faglige kvalifikationer:
Anette er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.