Skip to content

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og senest den 1. juli er hele efterårsprogrammet online. Du kan allerede nu gå på opdagelse

Se alle nyheder
Flødebolleworkshop for børn og voksne, Madlavningskurser for familien hos FOF Køge Bugt

Flødeboller - workshop for børn og voksne

Flødeboller - workshop for børn og voksne

Tag far, mor eller dine bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og sjov oplevelse sammen når vi laver lækre flødeboller fra bunden.

På kurset skal vi lave lækre flødeboller med smag både i skummet og i bunden – men ikke nødvendigvis den samme. Først laver vi bundene med forskellige smage og arter. Dernæst producerer vi fyldet, som både kan være med og uden smag.

Tidligere danmarksmester i chokolade Nicolaj Wium viser, hvordan man overtrækker fyldet, så det bliver til en lækker og velsmagende flødebolle.

Det bliver hyggeligt og sjovt, og de flødeboller, I laver på kurset, får I naturligvis med hjem.

Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere resten af familien med dejlige hjemmelavede flødeboller.

 

På dette hyggelige kursus skal vi lave luftige og lækre flødeboller med smag i både skum og bund – men ikke nødvendigvis den samme. Her er kreativ frihed til at eksperimentere og skabe sin helt egen smagssammensætning. Først laver vi bundene og herefter fyldet, som kan være både med og uden smag. Tidligere danmarksmester i chokolade Nicolaj Wium viser, hvordan du temperer en perfekt og sprød chokolade –så du får en lækker og velsmagende flødebolle hver gang.

Råvareomkostninger af kr. 100 pr. person afregnes direkte med underviseren.

Medbring forklæde, viskestykke, karklud samt en lille beholder til de færdige produkter.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.