Skip to content
Bevægelseshold for gravide hos FOF Køge Bugt

Pilates for gravide

Pilates for gravide

Pilatestræning for gravide er for dig, som ønsker at styrke kroppen med effektiv men skånsom pilates. Vi arbejder i et roligt og overskueligt tempo, og bruger lidt alternative redskaber til flere af øvelserne, herunder bl.a. bolde, foamrollers etc.

Vi kommer bl.a. ind og arbejder med stabilitet og styrke af ryg og skuldre, bækken samt fødder, og integrerer bækkenbundsøvelser i træningen, både som enkeltstående, og en del af de overordnede øvelser. Du vil gennem de intense og dybe stræk mærke hvordan krop og sjæl kommer i balance og finder ro. Med Pilates styrker du dine balance- og koordinationsevner, samtidig med du grounder dig selv i nuet.

Vi arbejder vekselvis med de klassiske pilatesøvelser og kombineret med en god portion mindfulness, og du vil således få en masse gode redskaber du vil kunne bruge til din kommende fødsel. Holdet henvender sig til alle, da øvelserne tilpasses til netop dit niveau og tekniske kunnen. 

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.