Skip to content
Babygymnastik hos FOF Køge Bugt

Mor-baby yoga og rytmik

Mor-baby yoga og rytmik

Yoga for mødre og babyer fra 8 uger til cirka 6 måneder. Klasserne er tilrettelagt som et nærende pusterum for både mor og barn, som gennem yoga, bevægelse og leg styrker båndet mellem jer. Hver klasse vil bestå af både styrkende flow, lange dybe stræk og bevægelse med din baby.

Den styrkende del vil særligt have fokus på at genopbygge din krop efter fødslen, styrke din bækkenbund og forbedre din kropsholdning, mens de strækkende øvelser vil løsne op for de klassiske spændinger omkring nakke og skuldre, som ofte opstår omkring amning og lange ture med barnevognen. Er din baby vågen og aktiv er øvelserne designet til, at baby også kan være med og få styrket sin motorik og balanceevne på en sjov og hensigtsmæssig måde.

Det hele foregår i et trygt og roligt rum, hvor der er plads til både leg, amning og alle moderskabets følelser. Der tages selvfølgelig hensyn til din krop og din babys behov.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.