Skip to content

Velkommen til vores nye hjemmeside! Siden er stadig under opbygning. Oplever du problemer, eller har du spørgsmål, kan du træffe kontoret på kogebugt@fof.dk eller tlf. 5665 5322. Er du i tvivl om coronapas, kan du se vores retningslinjer nederst på siden.

COVID-19 retningslinjer

Heltetræning - Spion på Mission 7-12 år

Heltetræning - Spion på Mission 7-12 år

Heltetræning for Ladies & Gentlemen.

Denne sæson pudser vi manchetknapperne og træder i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, når skal på mission som spion. Tør du? Er du Livstryg? Missionen handler om at kunne begå sig i og navigere mellem det tæmmede og utæmmede, og indeholder elementer af Dans, Kamp, Sang og Skuespil, Fægtekunst, Stunt og Parkour. Det hele bliver samlet til en flot film med dig i hovedrollen, som vil gøre selveste James Bond misundelig.   

Agentens kodeks: Velklædt, Velsoigneret og Velfriseret, at Vise respekt for sig selv og andre, Etikette, Adfærd, Selvkontrol, Robusthed, Modstandskraft, Vedholdenhed, Selvkontrol, Nysgerrighed og Samarbejde. 

 

Heltetræningen for Hendes Majestæts hemmelige 00-agenter hedder Den Indre Helt. "Indre" fordi du nu skal lære at lytte indadtil, så du kan tage vare på dig selv, din indre ro, indre adfærd og indre styrke. Det skulle gerne gøre dig mere undervisningsparat. Du skal derfor lære at kende dig selv, dit særpræg, dit indre, dine kerneværdier. Missionen vil give dig mere selvværd og selvtillid, der tilsammen gør dig selvsikker. Hver gang indeholder en ny færdighed, der er med til at gøre dit barn livstryg, social og livsduelig. Vi træner børn i heltemod, viljestyrke, nærvær, nysgerrighed, selvkontrol og vedholdenhed.

 

Bemærk at forælder/ voksen skal deltage sammen med barnet første, sjette, ellevte og tolvte gang.

Har du spørgsmål?

Har du brug for mere information eller særlige behov, kan du kontakte Forening for Heltetræning direkte på tlf. 7755 0550 eller på mail info@heltetraening.dk