Skip to content
Skov i forårssol mindful i naturen FOF Køge Bugt

Mindful i naturen

Mindful i naturen

Har du bemærket, hvordan paraderne sænkes, når du er ude i naturen? Ikke kun fordi du fysisk flytter dig fra hjem og opgaver, men fordi du i naturen finder helhed og dybde, livets cyklus, forfald og fornyelse – ikke kun den pæne overflade. Dette rum gør det nemmere at sænke egne parader og være tilstede i det, der er. Kom ned i gear og opnå ro i krop og sind –tag på mindful gåtur i den smukke Bistrupskov. Via stillevandring flyttes fokus fra hovedet til kroppen, og via åndedrættet og guidede øvelser vender vi blikket indad. Ro og tilstedeværelse øves i den guidede meditation, og til sidst vil der være en kop te. Denne tur går ad smukke stier i Bistrupskovene og kræver ingen forkundskaber. Medbring kop, godt fodtøj og evt. et tæppe til meditationen, hvor vi sidder stille.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.