Skip to content

Begynderstrik til baby

Begynderstrik til baby

Er du på barsel og vil bruge lejligheden til at komme i gang med at strikke, er det nu muligheden byder sig.

På dette kursus bliver du holdt i hånden og fulgt hele vejen igennem en opskrift, som du har udset dig. Du vil nå at komme godt i gang med et produkt f.eks. et babytæppe, cardigan, romper eller en heldragt. Du får hjælp til ret- og vrangmasker, maskeopslag, strikkefasthed og evt. ind- og udtagninger. Der vil være inspiration at hente på kurset ift. mønstre og garn – og masser af gode idéer og fif til dit strikketøj. Der er lagt op til, at du kan tage din baby med. Til første undervisningsgang skal du også medbringe strikkepinde og garn.