Skip to content
Closeup af håndlavede flødeboller med smagfuldt skum

Flødeboller - workshop for børn og voksne

Flødeboller - workshop for børn og voksne

Det er egentlig ganske nemt at lave sine egne flødeboller. Men det kræver at man har styr på et par grundprincipper i forhold til ingredienser, temperering af chokolade og smagssammensætning.

På denne hyggelige workshop for både børn og voksne, laver vi luftige og smagfulde flødeboller fra bunden. Her er kreativ frihed til at freestyle og eksperimentere med smagssammensætninger. Først laver vi dog bundene, som et godt fundament til vores flødebolleskum. Både bunde og skum kan være med og uden smag, så du kan lave de kombinationer du ønsker.

Tidligere danmarksmester i chokolade Nicolaj Wium guider og giver tips og tricks til hvordan du temperer den perfekte chokolade, som ikke maser flødebolleskummet, og som holder sig sprød og knasende i flere dage.

Værd at vide
Råvareomkostninger af kr. 100,- pr. person afregnes direkte med underviseren.

Medbring forklæde, viskestykke, karklud samt en lille beholder til de færdige produkter.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.