Skip to content

Velkommen til vores nye hjemmeside! Siden er stadig under opbygning. Oplever du problemer, eller har du spørgsmål, kan du træffe kontoret på kogebugt@fof.dk eller tlf. 5665 5322. Er du i tvivl om coronapas, kan du se vores retningslinjer nederst på siden.

COVID-19 retningslinjer

Mine persiske livretter

Mine persiske livretter

En persisk middag kan virke overdådig, nærmest malerisk, med sine farverige risretter, gryderetter, dips, salater og søde sager. Kunsten ved det persiske køkken er, at man stadigvæk skal kunne smage råvarerne, at maden ikke bliver overkrydret eller for stærkt. Persisk mad er nemlig ikke stærk. Derudover er det et super sundt køkken! På dette spændende kursus kommer vi omkring nogle af de mest populære mazzeh (små retter), den magiske safran fra Iran med sin solgule farve og persisk rosenvand, som hyppigt bliver brugt i de delikate desserter. Vi vil også løfte sløret for hemmelighederne bag den perfekte polo, som er persisk dampet ris med sprøde rischips!

Underviser Mehran Zandian deler ud af sin viden og passion for det persiske køkken med udgangspunkt i sin kogebog ´Mine Persiske Livretter´. Der vil være mulighed for at købe en signeret kogebog til en særpris på dagen.

Du lærer bl.a. at lave:
 Vi tilbereder den dejlige gryderet, khoreshte karafs, lam med krydderurter og soltørrede lime.
 Kyllinger i safran- og limesauce med berberisbær.
 Dampet juvelris med rosiner, berberisbær, nødder, kandiseret appelsin, rosenvand og safran.
 Den dejlige yoghurt dip med babyagurker og mynte.
 Den aromatiske yakh dar behesht, risbudding med kardemomme og rosenvand. 
 Vi smager på populære persiske pickles, såsom sprøde saltede babyagurker, syltede vilde skalotteløg og eddikesyltede hvidløg.

Medbring:
Drikkevarer, viskestykker, karklude, en god kokkekniv og opbevaringsbokse med låg til retter der er gode at gemme.

Værd at vide:
Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.