Til dig som har gennemført A1 kurset, eller tidligere har lært basalt fransk. Du kan sikkert allerede føre små samtaler om emner fra hverdagen. Men du ønsker også at blive mere præcis og detaljeret, når du taler fransk. Vi udbygger A1- ordforrådet, men vi dækker også nye emner og kommunikationssituationer.
Du skal være indstillet på, at det primære sprog i klasselokalet er fransk. Men selvfølgelig kan du stadig få de grammatiske forklaringer på dansk. Vi bruger en masse autentisk materiale (film, presseklip, uddrag af franske bøger mv.). I hver time lytter vi til en fransk sang og lærer om fransk kultur.
Fra begyndelsen lytter vi til fransk, som det tales mellem franskmænd; i rigtigt tempo, og med talesprogets udtryk, som normalt ikke er tilgængelig i litteratur og lærebøger. Vores mål er naturligvis ikke at forstå alt, men at kunne høre sprogets melodi, at kunne fange de vigtigste informationer fra en længere tale eller tekst.
Vi skaber sammen et uformelt rum for læring, hvor glæden ved at tilegne sig ny viden vil være drivkraften.
Værd at vide
Udgifter til materialer må påregnes.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.