Pilates er en populær og blid træningsform, der lægger vægt på kontrol og samspil mellem kroppens muskler og vejrtrækning. På en skånsom måde, tilpasset dig, bevæger vi os i gennem øvelser for både krop og sjæl. Der fokuseres på at styrke og lokalisere de mindre muskelgrupper samtidig med, at de større og stærkere muskler bliver opstrammet og forlænget, så du gennem små flydende bevægelser langsomt bliver mere smidig og stærkere. Vi tilbyder hver sæson en lang række kurser i hensyntagende pilates, hvor du får individuel vejledning og skånsom træning af hele kroppen. Selvom øvelserne er rolige og blide, skal du bruge din styrke og koncentration for at kontrollere bevægelserne. Og når du koncentrerer dig om kroppen, giver du hovedet mulighed for at slippe.
Bemærk! Kursister skal underskrive en erklæring for berettigelse til at deltage i handicapundervisning.