Skavanker og smerter såsom slidgigt, osteoporose, kunstige led, diskusprolaps m.m. behøver ikke nødvendigvis afholde dig fra at bevæge og træne din krop. Pilates for seniorer er skræddersyet til dig, som ønsker en mere blid men stadig effektiv form for træning.
Fokus ligger på (gen)opbygning af styrke, øget bevægelighed og smidighed, samt træning af balance. Der trænes primært på en måtte på gulvet, og øvelserne akkompagneres typisk af store og små redskaber som studiet stiller til rådighed.
Værd at vide
Holdene er små, med kun fire deltagere. Der tages således særlig hensyn til dine behov og fysiske og psykiske forudsætninger for deltagelse.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.