Skip to content
Pilatesundervisning hos FOF Køge Bugt

Pilates - hensyntagende

Pilates - hensyntagende

Pilates er et træningssystem, som træner hele kroppen via kroppens "korset" eller "core". Der arbejdes i pilates med styrke, udholdenhed, stabilitet, smidighed, koordination og balance. 

Øvelserne er intense og effektive, men samtidigt skånsomme. Vi har primært fokus på at arbejde hen imod en større kropsforståelse og -bevidsthed gennem åndedrætsøvelser kombineret med styrketræning, balance- og koordinationsøvelser. Undervisningen foregår primært på måtter, med eller uden brug af redskaber som f.eks. elastikker, vægte, ruller og forskellige typer bolde, så muskelkorsettet trænes og styrkes. Der ligges således vægt på at øge kvaliteten i bevægelserne. Undervisningen afsluttes med intense afspændingsøvelser.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.