Skip to content
Hensyntagende Yoga for alle niveauer, Hensyntagende Yoga hos FOF Køge Bugt

Yoga - hensyntagende

Yoga - hensyntagende

Hensyntagende yoga for dig som døjer med skader eller småskavanker som f.eks. gigt, ryg-, hjerte-, luftvejs- eller kredsløbsproblemer, og som ønsker at styrke og smidiggøre din krop og afspænde dit sind. 

Kom og mærk, hvordan du gennem yogaens intense men blide stræk og øvelser giver indre og ydre balance, når du træner både krop, åndedræt og koncentration samtidig. Du vil opnå smidighed og styrke i led og muskler samt bedre balance og kropsbevidsthed. Samtidig vil yogaen virke afspændende på både krop og sind. Med yoga lærer du din krop og psyke bedre og kende, og får værktøjer til at finde ro i hverdagens stress og støj. Der vil være fokus på koordination af åndedræt og bevægelse. Der vil indgå åndedræts- og afspændingsteknikker og vi afslutter hver gang med en dyb afspænding af hele kroppen. Undervisningen foregår på mindre hold og øvelserne tilpasses den enkelte deltagers fysiske formåen og behov.

Bemærk. Kom gerne i tøj du føler dig komfortabel og kan bevæge dig i.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.