Skip to content
Restorativ Yoga hos FOF Køge Bugt

Tre timers Restorativ Yoga

Tre timers Restorativ Yoga

Overgiv dig til tre timers Restorativ Yoga og mærk selv, hvordan kroppen falder til ro og arbejder i stilheden med de genopbyggende energier. Restorativ Yoga er godt mod stress, smerter, spændinger i kroppen, søvnproblemer, manglende energi, åndedrætsproblemer og generelt for at styrke din yogapraksis. Øvelserne er blide og udføres i et langsomt tempo, hvorved krop og sind får mulighed for at løse op for spændinger.

 

Forbindelsen mellem krop, åndedræt og sind bliver nænsomt vækket, bringer dig i balance og giver overskud i hverdagens travlhed. Programmet er opbygget, så hver stilling udføres i sin blideste variation, kroppen støttes af hjælpemidler, og stillingerne kan derfor holdes længere. Herved påvirkes hjernen, nervesystemet og det dybere bindevæv på en afspændende og smidiggørende måde. Holdet henvender sig til både nybegynderen og den mere erfarne.

Du er velkommen til at kontakte underviseren hvis du har spørgsmål.