Lad akvarelmaleriet vække din kreativitet og bliv introduceret til akvarellens vidunderlige verden.
Denne workshop er for dig, der er nysgerrig på at lære akvarellens mange egenskaber at kende. Workshoppen fungerer som en appetitvækker med en kort introduktion til det smukke malemedie, så du får styr på maleteknikker, valg af materialer og brug af farver.
Vi kigger bl.a. på wet/wet vs. wet/dry, wet/wet vs. glazing og doodles, og laver forskellige øvelser undervejs. Slutteligt laver vi et postkort eller lille kort med udgangspunkt i forårets motiver og friske farvenuancer. Forløbet er en blanding mellem fællesundervisning og -gennemgang samt god tid til at fordybe sig i eget projekt.
Uanset om du er helt ny eller har snust lidt til akvarellens verden før, lærer du at mestre teknikker og udtryk under kyndig vejledning.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 05.04.2025 | 11:00-13:45 | Greve Borgerhus | Underviser |
Uddannelse
Underviseren er uddannet oversætter og sproglærer, men har altid dyrket og nørdet det kreative på lige fod.
Underviserens tilgang til den kreative verden udspringer af en dyb forkærlighed for at skabe ro gennem kreativ udfoldelse og mindfulde projekter – uanset om det er akvarelmaleri, gouche eller hækling.
Hun underviser i både amigurumi, akvarelmaling og spansk hos FOF Køge Bugt.