Skip to content
Frederiksberg Slot

Besøg på Frederiksberg Slot

Besøg på Frederiksberg Slot

Frederiksberg Slot rummer Hærens Officersskole og er normalt lukket for offentligheden, men vi har fået lov at komme indenfor på en eksklusiv rundvisning. 

 

Frederik d 4. havde som kronprins været på dannelsesrejse til Italien, og med inspiration fra de italienske villaer tegnede han selv de første skitser til slottet. I 1699 påbegyndtes byggeriet. Slottet er blev udvidet flere gange med bl.a. en stor dansesal og en slotskirke.

 

Kongefamilien benyttede slottet som sommerbolig gennem århundreder. Frederik d. 6. opholdt sig her meget og var med til at gøre både slottet og haven berømt. Oppe fra slottet er der kig både over haven og mod Københavns tårne.

 

På rundvisningen viser en kadet eller en fra skolens stab rundt og fortæller om slottet og dets historie. Vi ser bl.a. Riddersalen, Marmorbadet, Det kinesiske værelse, Prinsessernes Pandekagekøkken og den smukke barokkirke. Rundvisningen giver også et indblik i livet på Hærens Officersskole og de opgaver, som officerskorpset i Hæren løser.

 

Værd at vide

Der er mange trapper og ingen elevatorer, så rundvisningen er ikke egnet for dårligt gående.

 

Det er normalt tilladt at parkere i Slotsgården, såfremt der er plads.

 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.