Skip to content

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og senest den 1. juli er hele efterårsprogrammet online. Du kan allerede nu gå på opdagelse

Se alle nyheder
Jernbanebyen Vesterbro byvandring FOF Køge Bugt

Jernbanebyen - lokomotivværkstedet, Den gule by og "Banegården"

Lokomotivværkstedet, Den gule by og øko-streetfood ‘Banegaarden’

Du har sikkert hørt om, at der ligger en lille gul by skjult et sted ude på DSB’s gamle godsbaneterræn på Vesterbro, men har du nogensinde besøgt stedet? Og vidste du, at det samlede baneterræn er på mere en 500.000 kvm og nu skal omskabes til en ny københavnsk bydel, ‘Jernbanebyen’? DSB-arkitekten Heinrich Wenck tegnede for mere end 100 år siden et utal af bygninger til området, og i løbet af det 20. årh. voksede værksteder, remiser og akutberedskab til en af byens største arbejdspladser. Efter Øresundsbroen blev næsten al aktivitet i området afviklet, og nu er den planlagte ‘Jernbanebyen’ udråbt til det nye bindeled mellem Vesterbro, Sydhavn og indre by.

Og københavnerne kan åbenbart ikke vente med at indtage området, for allerede nu er 184 studieboliger i træ blevet opstillet af CPH Village, og lige ved siden af ligger øko-street food området ‘Banegaarden’, med aktører som bl.a. Aarstiderne og Realdania. Jo, godsbaneterrænet ulmer allerede af aktivitet.

Information

  • Dato 07.09.2022-07.09.2022
  • Adresse
  • Bemærkninger Mødested: Trafiktårn Øst, (set fra Kalvebod Brygge mod Vesterbro) Carsten Niebuhrs Gade 49, Kbh. V. Slutsted: Den Gule By/trafiktårn Øst

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.09.2022 14:00-16:00 Frederik Lindskov
Frederik Lindskov, kulturhistoriker og guide hos FOF Køge Bugt
Turleder

Frederik Lindskov

Frederik Lindskov er cand.mag i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet samt uddannet billedkunstner fra Spektrum og H.C. Høyers Malerskole.

Frederiks særlige evne er at kombinere filosofi og kunsthistorie med en praktisk indsigt, således at stoffet bliver levende og let forståeligt. Han har arbejdet som tekstforfatter på reklamebureau og har som produktudvikler en hel stribe patenter bag mig. Og hans største fortrin formidlingsmæssigt er således en grundlæggende forståelse af alle trin ved kunstnerisk skabelse - fra idé og formgivning til udførelse og implementering. 

Frederik har arbejdet som professionel omviser og foredragsholder i 15 år, og hans kunder er alt fra virksomheder og foreninger til aftenskoler såsom FOF Køge Bugt og FOF Egedal.

Som billedkunstner har han en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt af flere danske asylcentre, bl.a. Avnstrup, og har udstillet i ind- og udland og er tidligere bestyrelsesformand for Kunstnernes Efterårsudstilling.