Skip to content
Københavns Rådhus fra kælder til kvist

Københavns Rådhus – fra kælder til kvist på kendte og ukendte steder

Københavns Rådhus – fra kælder til kvist på kendte og ukendte steder

I januar 1903 fik København sit nuværende rådhus, det sjette i rækken, tegnet af arkitekt Martin Nyrop. Han var blevet inspireret af et renæssancerådhus i Italien og fandt det naturligt at lave udsmykning overalt både inde og ude, som relaterede sig til Norden.

 

Huset indeholder mange finurligheder, symboler og hemmeligheder. Udover de vanlige rum, der vises frem på rundvisninger, såsom bryllupssal, magistrat og bibliotek, vil vi som noget særligt komme "i kælderen", hvor vi ser rådhusets grundsten, og på "kvisten", hvor vi kommer op på loftet og ud på svalegangen, hvorfra byens tage kan beundres.

 

Vi ser mange steder, som almindelige besøgende ikke har mulighed for at opleve. Efter vores spændende besøg, der varer godt 2 timer, nyder vi med et dejligt glas vin og en af de berømte pandekager.

 

Værd at vide
Mødested: Københavns Rådhus i hovedporten.
Prisen er inkl. et glas mousserende vin og rådhuspandekage.

Rundvisningen er ikke egnet for gangbesværede og små børn.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.