- Sigurd Swanes Paradis.
Maleren og billedkunstneren Sigurd Swane og hans kone Agnete trak teltpælene op fra Hellerup og flyttede med deres børn i 1934 til Malergården i de bløde bakker ved Isefjord. Et frodigt og venligt landskab med velegnede motiver som inspiration til malerier. Parret ønskede, at landbrug, familieliv, kunst, natur og kultur skulle gå op i en højere enhed. Swane var med til at introducere den franske modernistiske malerkunst i Danmark. Malergården åbnede for andre kunstnere fra nær og fjern og skabte en kunstnerkoloni.
En guide tager os på opdagelse i Swanernes kunst og deres dagligdag. Udover kunstværkerne befinder mange af familiens genstande sig stadig i stuerne og giver os et glimrende indtryk af livet i det autentiske og uberørte kunstnerhjem. Efter omvisningen er der mulighed for at nyde en kop kaffe og et stykke kage, hvorefter man selv kan gå på opdagelse.
Værd at vide
Mødested: Plejerupvej 10, 4571 Grevinge.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.