Christiansfeld, som er grundlagt i 1773 og opkaldt efter Kong Christian den VII, er udpeget som UNESCO verdensarv. Det er en arkitektonisk perle med lige gader og smukke bygninger opført af Herrnhuterne for 240 år siden som hovedkvarter for Brødremenigheden i Danmark.
På en rundvisning vil vi høre om byens historie, se Brødmenighedens Kirke, som er præget af enkelthed og besøge kirkegården med de næsten ens grave - et symbol på, at alle er lige efter døden, og hvor kvinderne hviler til højre og mændene til venstre - helt som menigheden sad i kirken engang.
Vi vil også høre om byens berømte honningkager. Efter frokost i Seggelund kører vi til Koldinghus.
Kongeslottet blev grundlagt midt i 1200-tallet. Det brændte i 1808 og stod længe som en ruin, inden en langvarig restaurering blev igangsat. En guide vil føre
os gennem de historiske sale og fortælle om
slottets historie.
Efterfølgende er der tid på egen hånd til at nyde udstillingen FLORA DANICA - Verdens Vildeste Stel og udstillingen DANNEBROG - Kongeskib i 90 år.
Værd at vide
Inkl. i prisen: Bus, entré, omvisning, frokost (ekskl. drikkevarer) og kaffe i bussen.
Afgang med bus:
08:00 Ølby St.
08:30 Ringsted St. (Parkering Syd)
Hjemkomst ca. 18:30 (+/-)
Bemærk: Turen er ikke egnet for gangbesværede.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.