Skip to content
Inden for murene

Teaterklubben i Rungsted

Teaterklubben i Rungsted

Mag. art Bente Hatting Gjelten gennemgår aktuelle stykker. Hvordan skal man vælge? Hvilken kritik er den rigtige? Den aktuelle opsætning, forfatter og scenografi m.m. bliver gennemgået. Der tilbydes billetter til nogle af teaterforestillingerne til reduceret pris.

4. oktober 
”Richard den 2” (Skuespilhuset)
Oplev Olav Johannessen som Shakespeares lunefulde konge, der bliver menneskelig til sidst. Med bl.a. Peter Gilsfort og Tom Jensen.
”Alice” (Betty Nansen Teatret)
Vi skal med ”Alice i eventyrland” og videre i ”Gennem glasspejlet”, oplev drømmeverdenen på teatret. Med bl.a. Maira Dalsgaard og Rasmus Juncker.
 
1. november

”Don Juan” (Skuespilhuset)
Molières evigt aktuelle drama om forfører og trofast tjener Sganarelle, der altid er på jagt efter nye erobringer. Med bl.a. Morten Hee Andersen og Karen-Lise Mynster.
”En lykkelig slutning” (Revolver)
Dramatisering af Maren Uthaugs anmelderroste roman om farverigt bedemandsdynasti gennem 200 år. Med Peter Hetland.
 
6. december
”Sister Act” (Det ny Teater)
Morsom musicalkomedie bygget over ”Halløj i klostret” med bl.a. Julie Steincke og Marianne Mortensen.
”Damen med de blå tænder”(Folketeatret)
”Figurer fra ”Emmas dilemma” fejrer fødselsdag i herskabslejlighed i København. Gæsterne er livvidner og kedeligt bliver det ikke. Med bl.a. Mette Horn og Torben Steno.

17. januar
”Timerne” (Skuespilhuset)
 Michael Cunninghams roman og film ”The Hours” om  Virginia Wolff “Mrs. Daloway“ fra 1923.
”Edvard den 2” (Betty Nansen Teatret)
Christopher Marlowe drama om Edward, der bliver konge mod sin vilje, dronningen og adelen lægger en grusom plan. Med bl.a. Peter Plaugborg og Maria Rossing.

7. februar
”Indenfor murene” (Det kgl. Teater, gamle scene)
Endelig kan vi igen opleve et af dansk teaters mest elskede skuespil. Med bl.a.  Jens Albinus og Bodil Jørgensen.
”Lægen” (Folketeatret)
Aktuelt drama om lægen, der nægter døende pige den sidste olie. Med bl.a. Iben Hjejle og Caspar Philippson.
  
13. marts
”Tjener for to herrer” (Skuespilhuset)
Frit efter Goldonis herlige italienske forviklingskomedie med bl.a. Tina Gylling Mortensen og Adreas Jebro.
”Nye Tider” (Folketeatret)
Aktuel drama om ægtepar, der skal skilles og voksne børn reaktion med bl.a. Ulla Henningsen og Sonja Oppenhagen.