Skip to content

Vi er glade for at kunne genåbne fra den 17. januar! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her.
Foredrag om arbejdsglæde med Jon Kjær Nielsen i FOF Nordsjælland

Jon Kjær Nielsen - Arbejdsglæde

Jon Kjær Nielsen - Arbejdsglæde

Du bliver præsenteret for en række idéer til ændringer, der nemt kan implementeres i dit arbejdsliv og som kan bidrage til, at du har lyst til at komme på arbejde hver morgen.

Jon Kjær Nielsen tager afsæt i et solidt teoretisk grundlag med viden fra den nyeste forskning. Alt sammen leveret i øjenhøjde, uden konsulentsnak og TBF’er (TreBogstavsForkortelser). Der trækkes på psykologi, sociologi, gruppedynamik, hjerneforskning - og forsøg på mennesker. Jon Kjær Nielsens foredrag er både underholdende, konkrete og værktøjsorienterede. 

Foredraget tager udgangspunkt i en række praktiske eksempler på arbejdspladser, der er gået foran – arbejdspladser, der har skabt en kultur, hvor man har lyst til at komme på arbejde hver morgen. I løbet af foredraget kommer Jon Kjær Nielsen omkring følgende:

  • Hvad er arbejdsglæde – jeres oplevelser og forskernes bud.
  • Hvad skaber arbejdsglæden i jobbet?
  • Hvorfor det ikke er lige meget med den der arbejdsglæde? Hvad får du ud af det, når du holder af dit job?
  • Arbejdsglæde og trivsel er den bedste strategi for virksomheden!
  • Inspirerende historier fra dem, der gik foran.
  • Konkrete redskaber og tips.

Om Jon Kjær Nielsen: 
Uddannet civilingeniør fra DTU. Jon Kjær Nielsen vidste godt, at han ikke var på jagt efter et klassisk ingeniørjob. Specialet var da også i ledelses- og organisationsudvikling, og siden da har han brændt for at skabe forbedringer i virksomhedskulturen og arbejdsforholdene ude på arbejdspladserne.