Skip to content
Lær tegning hos FOF

Lær tegningens kunst

Lær tegningens kunst

Lær tegnekunsten at kende i hyggelige omgivelser. Dette kursus er et grundlæggende kursus for begyndere og let øvede. På kurset kan du lære at tegne helt fra bunden eller bygge oven på noget du måske i forvejen kan, samtidig med, at du får en styrket kontakt til din egen kreativitet.

Vi skal arbejde med mange af de klassiske tegneteknikker og tegnemetoder. Vi vil arbejde med lys og skygge, komposition, linjer og form, perspektiv og proportioner, lave croquis og lade os inspirere af kunsthistoriens rige eksempler. Vi vil prøve at arbejde med forskellige tegneredskaber undervejs i kursusforløbet.

Underviser er professionelt uddannet billedkunstner fra Akademiet for Skønne Kunster i Firenze, kunstbaseret coach, læst kunsthistorie på amerikansk kunstinstitut og er en erfaren og alsidig underviser.

Udgifter til egne materialer skal påregnes. Inden kursusstart modtager du et brev med mere information herom.