Skip to content
Vietnamesisk hverdagsmad på madkursus i FOF Nordsjælland

Vietnamesiske hverdagsretter - mad og fortællinger

Vietnamesiske hverdagsretter - mad og fortællinger

Tag med på en rejse igennem det autentiske Vietnam via madopskrifter og fortællinger fra underviser og journalist Theresa Nguyen. Vi dykker ned i klassiske retter og tilbereder dem på ægte vietnamesisk manér. Det indebærer en gennemgang af de klassiske krydderurter, en introduktion til forståelsen af at balancere mellem sødt, surt, salt og stærkt samt historisk viden om det komplekse, vietnamesiske køkken, der i virkeligheden rummer tre vidt forskellige køkkener opdelt efter landets hovedregioner: Nord-, Syd- og Centralvietnam.

Fortællingerne kommer drypvis, men vi starter og slutter af med mini-foredrag, hvor der efterfølgende åbnes op for dialog og spørgsmål. Hver gang lærer vi at kokkerere de forskellige retter fra bunden, inden vi til sidst nyder resultatet sammen.

Udgift til råvarer 500 kr. afregnes direkte med underviser på første mødegang. Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.

Medbring drikkevarer, viskestykker, karklude, forklæde, en god kokkekniv, spisepinde og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.