Skip to content
Træning for gigt-ramte hos FOF Nordsjælland

Gigttræning

Styrketræning og konditionstræning for dig med gigt i FOF Nordsjælland

Har du artrose/gigt i hofte eller knæ? FOF Nordsjælland tilbyder et træningsprogram, der er baseret på principperne for neuromuskulær træning (NEMEX-TJR) og "Godt Liv med Artrose i Danmark" (GLA:D). Øvelserne er testet på mennesker med forskellige grader af artrose/gigt, herunder patienter, som skal have indopereret et kunstigt led. Til gigttræning har vi fokus på muskelstyrke og hensigtsmæssig brug af fod-, hofte- og knæled, så du letter belastningen og forbedrer stabiliteten i dine led. Du vil opleve en forbedret livskvalitet, og at hverdagens gøremål bliver lettere at håndtere.

FOF Nordsjælland tilbyder gigttræning i samarbejde med Tranehaven, som er Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og genoptræning (rehabilitering). Holdene er specialtilbud for borgere, der fx har behov for et opfølgende tilbud efter endt genoptræning i sundhedscentret. Du kan med fordel vælge gigttræning i samarbejde med Tranehaven, hvis du ikke kan deltage på vores almene motionshold pga. et større behov for individuelle hensyn og mindre hold, hvor underviser har mere tid til at vejlede den enkelte. Læs mere om Tranehaven her.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt.nordsjaelland@fof.dk eller tlf. 3963 7010.

Filtrér