Skip to content
Rytmisk sammenspil i FOF Nordsjælland

Rytmisk sammenspil

Rytmisk sammenspil

At spille sammen med andre er dér, hvor det for alvor bliver sjovt at spille musik – dér, hvor du udvikler din musikalitet og færdigheder og dér, hvor du får nye venner og masser af gode oplevelser.

Musik handler om fællesskab! Til rytmisk sammenspil lærer man først og fremmest at spille godt sammen som et band, at lytte til hinanden, give plads og opmærksomhed.

Der er plads til alle! Uanset om du er ny eller har meget erfaring på dit instrument. Vi starter, hvor du er. Det handler om først at lære sin rolle i sangen, at få arrangeret sangen og til sidst at fokusere på selve samspillet og de små detaljer, som får nummeret til at lyde helt rigtigt.

Genremæssigt vil vi komme til at spille så varieret som muligt, både inden for stilarter og tidsperioder. Fælles vil være, at det alt sammen hører under rytmisk musik. Periodemæssigt mellem 60’erne og 00’erne, og stilmæssigt alt indenfor rock, pop, blues og funk.