Skip to content
Tag med på udendørs gåtur i Carlsberg Byen med FOF

Udendørs fodtur i Carlsberg byen

Udendørs fodtur i Carlsberg byen

Under sloganet "Mere København til københavnerne" omdannes i disse år Carlsberg-området på Valby Bakke til Carlsberg Byen - en ny Urban Zone midt i København. 

Med erfaringerne fra Ørestad og Nordhavn i frisk erindring er ambitionen med Carlsberg Byen slet og ret at skabe verdens bedste bydel. Og på tegnebrættet har den da også allerede vundet prisen for bedste byplanlægning. 

Vi mødes ved elefantporten og Carls bryggeri der er inspireret af et italiensk palads, og tager en rask gåtur rundt i bydelen - igennem såvel det gamle som det nye Carlsberg. Vi ser på forvandlingen af et 160 år gammelt industriområde, til en topmoderne bydel i hjertet af København.

Vi går forbi Jacobsen Hus, Laura Hus og Ottilia Hus og ser på det rustne industrilevn, “Seksløberen”. Vi går forbi Dipylon Hus, Det gamle hovedkontor og Scherfig Hus der ligger mellem Halmlageret, Humlebyen og Købke Hus. Vi passerer Europaskolen der flankeres af Kedelhuset, den snoede skorsten og Maskincentralen og ved Bryggernes Plads finder vi Lagerkælderbygning 3, som nu er forvandlet til et luksushotel.

Vi går forbi de skelsættende laboratorier, hvor øl blev til videnskab, og vi fortsætter forbi Carlsberg Station, Legatboligerne - årets danske byggeri i 2017, Tapperitorvet, Humle Torv, UCCs Professionshøjskole og  vi slutter af med et kig indenfor i J.C. Jacobsens nyrestaurerede botaniske perle af en park, hvor "De hængende haver” og landets højeste boligtårn, Bohrs Tårn, runder fortællingen behørigt af. 

Frederik Lindskov, billedkunstner og cand.mag. i filosofi og kunsthistorie får historien, visionerne og de mange mursten til at gå op i en højere enhed. 

Turen er på ca. 2,5 km og egner sig ikke for langsomt gående og gangbesværede. Frederik er kendt for høj og klar tale, så gruppen kan stå spredt og samtidig få det hele med.

Mødested: Ved Elefantporten, Ny Carlsberg Vej 100, 1760 Kbh. V.

Slutsted: Vi stopper tæt ved start.