Skip to content
Unikke fristelser og restaurantoplevelser i Århusgadekvarteret med FOF Nordsjælland

Unikke fristelser - Se-Hør-Smag

Unikke fristelser - Se-Hør-Smag

Det er tid til forkælelse, og til dette eksklusive arrangement gælder det alle dine sanser. Vi skal besøge fire helt unikke steder for at se, høre, smage og opleve deres bud på, hvad der gør lige dem til noget helt specielt. Det er fire topnavne, når det handler om høj standard og specialiteter. De ligger i samme kvarter med hvert deres helt unikke præg. Og de byder os til dette arrangement velkommen indenfor i deres univers..!

Vi skal besøge et helt specielt madmekka for livsnydere hos Meny Nordhavn. Et gastronomisk og visionært madmarked fyldt med delikatesser og kulinariske oplevelser i et historisk og spændende hus. Derefter skal vi opleve design- og inspirationshuset, The Audo i den smukke gamle bygning, som gemmer på op til flere hemmeligheder, bl.a. ti unikke hotelsuiter. Så er turen kommet til mødet med manden bag det prisvindende team hos Andersen & Maillard, som skaber kvalitets bagværk, som smager så englene synger. Og til slut skal vi helt til tops i mere end én forstand, når vi i 62 meters højde med ruder fra gulv til loft besøger kvarterets vartegn, Restaurant Silo med kvalitet og gode råvarer i højsædet. 

Turen byder på specialiteter og lækre smagsprøver både for mave og gane. Og omdrejningspunktet for dagens mange fristelser er gastronomi, spændende fortællinger og bæredygtige oplevelser. Det er tid til forkælelse – kom med indenfor!

Inkl. i prisen: Guidet tur og fire unikke besøg med smagsprøver.

Mødested: Meny Nordhavn, Southamptongade 2, 2150 Nordhavn

Slutsted: Restaurant SILO, Helsinkigade 29, 17 etage, 2150 Nordhavn