Få gang i kroppen og overskuddet efter en fødsel.
Graviditet og fødsel er hårdt ved kroppen. Der sker mange ting både fysisk og psykisk og bevægelse er med til at stabilisere både kroppen og humøret.
Genvind din styrke og find dig til rette i din krop i fællesskab med andre nybagte mødre, og få inspiration til øvelser du kan lave der hjemme sammen med din baby.
Her bruger vi egen kropsvægt og hvis baby er vågen, inddrages de også i øvelserne.
Intensiteten i øvelserne varierer, ligesom der altid vil være variationsmuligheder for den enkelte øvelse, hvis du har udfordringer, der besværliggør bestemte øvelser.
Der vil være god tid til bleskift, fodring, putning og alt det andet under træningen.
Træning skal være sjovt og givende, så i får selv mulighed for at påvirke indholdet. Medbring egen måtte og alt hvad baby har behov for.